PROBLEMER MED FORÆLDREANSVARSLOVEN

Befolkningen må anstændigvis informeres om, at forældreansvarsloven lægger op til, at de daglige kontaktpersoner fra skoler og institutioner pludselig kan stå i en situation, hvor de af statsforvaltninger og retter bliver bedt om at skrive erklæringer til brug for myndighedernes afgørelse i en forældremyndigheds- og samværssag.

Man kan stille sig selv det spørgsmål, om disse fagpersoner er klar over, hvilke konsekvenser deres udsagn i erklæringerne får, og om de er vidende om, hvilken kontekst de spiller ind i, i forhold til lovens bestemmelser og selve sagens faktuelle indhold. Ved disse fagpersoner fx, at en fælles forældremyndighed kun kan ophæves igen, hvis der foreligger tungtvejende grunde, og at der kan pålægges de splittede familier 7/7-ordninger, d.v.s. hvor børnene bor lige meget hvert sted? En omfattende juridisk viden for den fagperson, der afgiver erklæring, er således central, da fagpersonen ellers risikerer at få udtrykt sig på en måde, der ikke er hensigtsmæssig.

Da konfliktløsningsmetoden således inddrager fagpersoner, som familierne i hverdagen vil være i kontakt med forud for konflikterne, vil der kunne sprede sig en underlig, beregnende stemning. Tryghedsrummet tages således væk i kontakten til fx daginstitutioner, skoler og fritidsordninger. Det er ikke en måde, vi tidligere har opfattet som dansk, da et samarbejde med myndigheder og institutioner har været et særkende.

Under selve konflikten vil der kunne blive skabt en stemning af alliancedannelse, og konflikten vil på grund af lovens indretning blive bredt ud i systemet. Det er ligeledes en meget udansk måde at håndtere konflikter på.

Efter konflikten kan kontakten til dagligdagens fagpersoner være ødelagt på grund af deres inddragelse i konflikterne, hvilket forekommer yderst uhensigtsmæssigt for det videre samarbejde om børnene.